Landsforeningen Sind hilsner en ny psykiatriplan fra Danske Regioner velkommen, men foreningen, der kæmper for bedre vilkår for psykisk syge og deres pårørende, savner stadig et stort skridt.
- Det er dejligt at høre, at både Danske Regioner og sundhedsministeren vil have fokus på psykiatrien og også tilføre mange penge. Men det er bare ikke gjort med det. Hvis vi skal have en national handlingsplan, der løfter psykiatrien op på et niveau, vi kan være bekendt, så skal vi have en nationalplan plan og have psykiatrien på finansloven, siger talsmand for Sind, Nethe Zajaczkowska.
I dag arbejder både kommuner, regioner og staten med psykisk syge, og det giver mange problemer, mener Sind. Nethe Zajaczkowska nævner mennesker, der både er psykisk syge og misbrugere som nogle, der kommer i klemme.
- De falder ned mellem to stole og får ikke hjælp, mens kommuner og regioner diskuterer, hvem der har ansvaret for hvad, og der sker ikke en bjælde. Man skal hive psykiatrien ud af den niveaudelte finansiering, så kommuner, regioner og stat løser problemer inden for psykiatrien i stedet for at diskutere, siger Nethe Zajaczkowska.
Indsatsen er også for kortsigtet. Flere af statens projekter er finansieret gennem satspuljen, og det er typisk tiltag over tre år.
- Det er gode, men kortsigtede, tiltag, og det er svært at måle noget på tre år, siger hun.
Hun roser dog tiltag fra planen, der opretter sengepladser til retspsykiatriske patienter. /ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker