Sjældent fund giver ny viden om nordisk skibsudvikling
Vikingeskibsmuseets enestående bådsamling er bygget efter tusind år gamle nordiske traditioner. I disse dage er marinearkæologer i fuld gang med at bjærge vragdelene af det nyfundne Middelalderskibet fra Kalverev. Det sjældne fund fra 1200-tallet kan vise sig at indeholde ny viden om nordisk skibsbyggeri. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Langkilde Morten
Polfoto/Langkilde Morten
Middelalderskib fra 1200-tallet kan være den manglende brik i historisk skibsteknologisk udvikling.
Et skib fra fortidens Danmark ser dagens lys efter hundreder af år på havbunden.
Det sjældne fund har paralleller både til vikingetidens skibe og har detaljer, der peger frem mod højmiddelalderens fartøjer.
Fundet kan derfor vise sig at være den manglende brik i et større puslespil fra fortiden, fortæller museumsinspektør fra Vikingeskibsmuseet Mikkel Haugstrup Thomsen.
- Vi har så få fund fra 1200-tallet, at hver lille brik betyder så meget des mere, siger han.
- Der er et lille hul i den periode, som lader til at være en overgangsperiode mellem nogle ældre traditioner fra vikingetidens skibsbyggeri og nogle nyere, som er mere økonomiske og markedsdrevne, fortæller museumsinspektøren.
Marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet begynder nu arbejdet med at bjærge skibsdele fra middelalderskibet, der gennem de seneste tre uger er blevet udgravet i farvandet ud for Masnedø i Storstrømmen.
Skibet blev fundet i juni, i forbindelse med undersøgelsen af arkæologisk interessante områder, der er fundet i tracéet til den nye Storstrømsbro, som Vejdirektoratet anlægger til erstatning for den gamle bro fra 1937.
Arkæologerne ved endnu ikke med sikkerhed, hvor stort skibet oprindeligt var, men det vil en mere detaljeret analyse af skibsdelene kunne fortælle meget mere om.
- Lige nu skal vi have skibet sikret, så det ikke lider overlast der hvor det ligger. Så skal vi have kigget nærmere på det, og så begynder det egenlige analysearbejde med nogle mere præcise dateringer, siger Mikkel Haugstrup Thomsen.
Skibets alder er allerede blevet bestemt via prøver, udtaget fra skibets planker til årringsdatering, ved de indledende undersøgelser tilbage i juni.
Analysen af årringene i tømmeret har vist, at skibet blev bygget omkring 1250-65 efter Kristi fødsel.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker