Der er planlagt offentlige og private byggeprojekter for 219 mia. kroner de næste fem år. Og det giver 31.700 byggejob om året frem mod 2020.
Men der er dobbelt så mange planlagte byggerier på Sjælland som på Fyn og i Jylland. Det viser en opgørelse fra byggefagforeninger i BAT-Kartellet, skriver Fagbladet 3F.
- Vi regner med, at mange jyder vil tage østpå mod Sjælland. For byggearbejdere er hele landet deres arbejdsplads. De flytter rundt især efter de store projekter, siger Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-Kartellet.
Af de knap 32.000 byggejob der hvert år bliver på de planlagte projekter, er 20.000 job på Sjælland, mens 9.500 bliver i Jylland og 2.454 på Fyn. Set i forhold til landsdelenes størrelser, kommer der dobbelt så mange byggejob på Sjælland som Fyn og Jylland.
Gunde Odgaard påpeger, at de mange rejsende byggearbejdere giver nogle udfordringer. Når håndværkere alligevel er langt væk fra familien derhjemme, vil mange gerne have så mange timer på jobbet som muligt.
- Vi ved, at de fleste ulykker sker, når folk er trætte. Og kvaliteten af arbejdet daler, når folk arbejder for mange timer i træk, siger han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned