Det akutte behov for oprydning efter weekendens skybrud over København får positiv indflydelse på bundlinjen for ISS Skadeservice og skadeservicegruppen SSG. Det fortæller begge firmaer til Ritzau.
- Det vil øge vores omsætning med mellem 50-75 procent i forhold til en normal måned, siger Kim Steendahl, regionsdirektør i ISS.
Selvom han ikke vil ud med konkrete beløb, så gav sidste års skybrud 25 millioner ekstra i kassen.
- Og allerede på nuværende tidspunkt ligger antallet af opgaver 25 procent højere end efter det store skybrud i 2010. Og der kan komme mere til på grund af sommerferien, ligesom skaderne er større end sidst, siger han.
Hos SSG er salgsdirektør Kurt Hove lidt mere forsigtig med at forvente store indtægter som følge af skybruddet.
- Det giver en markant omsætningsstigning, men det giver ikke markant stigning i fortjeneste. Tværtimod tror jeg, at vi har et problem med at have dækningsgraden lige så høj som i hverdagen, siger han.
- Problemet er udgiftsstyringen. Det er en nogle voldsomme tiltag, som bliver sat i værk. Vi skal have bestilt biler og grej og hentet affugtere hjem fra Holland, England og resten af Danmark, siger Kurt Hove.
Hos ISS mener regionsdirektør Kim Steendahl, at det blot er naturligt, at skadeservicefirmaerne henter penge på ulykkerne.
- Det er vores forretningsgrundlag. Når vi er i en skadeservicebranche, så skal der nogle skader til ellers var vi her ikke, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker