Vi skammer os over vores landsfæller, når vi er på ferie i udlandet. 60 procent af ferieglade danskere kigger skævt til landsmændene på en ferie.
Højtråbende, fulde eller besværlige. De fleste danskere på ferie genkender lynhurtigt en landsmand, og 60 procent af de ferierende rød-hvide turister skammer sig over deres medborgere.
En sommerferieundersøgelse fra online-shoppingsiden Kelkoo har kortlagt de rejsende skandinavers feriemønstre, og konklusionen for Norge, Sverige og Danmark er klar - vi skammer os. I Sverige indrømmer 56 procent at skamme sig indimellem, mens 64 procent af nordmændene har følt sig pinligt berørt over landsfællerne.
Samtidig viser undersøgelsen, at vi foretrækker Italien, når det kommer til ferieflirten, mens vi aldrig kunne drømme om at vælge Skandinavien som feriedestination, hvis målet hedder romantik.
Kun tre procent af nordmændene ser Danmark som et attraktivt flirteland. I Sverige ser fire procent af vores naboer, at vores kongerige giver gode flirtechancer, mens vi selv mener, at det værste sted at søge romantikken er i Tyskland.
Undersøgelsen afslører samtidig, at vi ikke tjekker mails på ferien, og at finanskrisen ikke har slået bunden ud af feriebudgettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet