Skanderborg-festival udsolgt fem måneder før start
Smukkest i Skanderborg har solgt alle årets partoutbilletter. "Helt vildt og fantastisk," siger formand.
Knopskydningen blandt de danske festivaler har ikke mindsket efterspørgslen efter billetter til den populære Smukfest i Skanderborg.
Fem måneder før forstærkerne tændes, kan arrangørerne nu melde udsolgt af den største billetgruppe, partoutbilletterne, der giver adgang til koncertpladsen under alle fem spilledage.
- Det er jo helt vildt og fantastisk, at vi har solgt alle vores partoutarmbånd hele fem måneder før, vi starter på Smukfest 2015, siger formand for Skanderborg Festivalklub, Claus Visbye.
Festivalen løber af stablen fra den 5. til den 9. august, og der varmes op på campingarealerne allerede fra 2. august.
Øverst på plakaten over årets musikprogram finder man foreløbig de tre DJ-stjerner Hardwell, Tiësto og Avicii, det amerikanske rockstjerne Lenny Kravitz, den musikalske tusindkunstner Beck og det gendannede danske rockband Dizzy Mizz Lizzy.
- Sidste år satte vi rekord ved at have solgt det sidste partoutarmbånd den 1. april - og at vi skulle gøre det næsten en hel måned tidligere i år, har vi ikke engang turdet drømme om, konstaterer Claus Visbye.
Festivalen oplyser, at der fortsat er endagsbilletter til spilledagene onsdag, torsdag, fredag og søndag, mens lørdag, hvor Beck står øverst på plakaten, er udsolgt.
Foruden festivalen i Skanderborg afvikles der også en Smukfest i København den 31. juli og 1. august. Hertil er der fortsat billetter at få.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned