Skat har ikke tjekket håndværkerfradrag siden 2012
Det har i flere år været stort næsten risikofrit at snyde med håndværkerfradraget. Skat har prioriteret andre områder i sin kontrolindsats. Foto: Free/Colourbox
colourbox/Free
Skats seneste målrettede kontrol af mulig snyd med boligjobordningen foregik for fem år siden.
Siden boligjobordningen blev indført i 2011, har hundredtusinder af danskere benyttet sig af muligheden for at få et ekstra skattefradrag som tilskud til håndværkerregningen.
Men kontrollen med brug af ordningen har været nærmest ikke-eksisterende.
Ifølge Børsen, der har spurgt Skat, ligger den seneste målrettede kontrol af boligjobordningen fem år tilbage.
- Skat har i 2012 haft et konkret indsatsprojekt, hvor håndværkerfradraget for indkomståret 2011 blev kontrolleret.
- Der har ikke i de efterfølgende år været konkrete projekter alene rettet mod håndværkerfradrag, hedder det i svaret fra Skat til avisen.
Oplysningen undrer flere skatteordførere på Christiansborg. Blandt andet frygter Jesper Petersen (S), at mange kan have snydt uden at være blevet opdaget.
- Jeg har forståelse for, at Skat må prioritere deres ressourcer. Men det er ikke hensigtsmæssigt, hvis der er store områder, der simpelthen aldrig bliver kontrolleret, og hvor der ikke er nogen form for risiko ved at snyde, siger han til Børsen.
Da Skat tilbage i 2012 udførte en stikprøvekontrol af 400 virksomheder og 200 borgere, viste det sig, at der var fejl i 14,5 procent af borgernes indberetninger - altså hver syvende.
Underdirektør Per Jacobsen skriver i en mail til Børsen, at man har prioriteret sine ressourcer ud fra, hvor man vurderede, at effekten af indsatsen ville være størst.
Og så fortæller han, at man i år har planlagt en kontrol af indberetningerne for 2016.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde