I samarbejdets første leveår, 2011, har kommunerne hentet 20 millioner kroner hos snyderne, mens borgere og virksomheder har fået forhøjet deres skattepligtige indkomster med i alt 21 millioner kroner, hvilket omregnet også svarer til cirka 10 millioner.
- Blandt andet har vi tjekket, om selvstændige, der er meldt syge og er på dagpenge, alligevel sidder og arbejder. Og vi har set virksomheder, der har udbetalt sort løn og samtidig modtaget løntilskud fra kommunen, fortæller Skats konsulent Ann Freiheit.
Hun er leder af projektet, der fortsætter i 2012. Her bliver samarbejdet udvidet til også at omfatte oplysninger fra politiet, spillemyndigheden, Beskæftigelsesministeriet, Fødevarestyrelsen og Arbejdsmarkedsstyrelsen.
- Hver part har sin egen specifikke viden og indgangsvinkel, som kan være med til at afsløre de sociale bedragere. At vi samarbejder er blot en naturlig måde at sikre på, at ingen snyder.
- I Skat bruger vi nu vores erfaringer i et nyt projekt, hvor vi blandt andet tjekker i virksomheder, om der er folk på arbejde, som både modtager sociale ydelser og bliver betalt sort af virksomheden, siger Ann Freiheit.
Projektet er sat i søen med midler fra finansloven, og derfor er det ikke sikkert, at projektet fortsætter efter 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde