Kontoen blev i juni 2010 sat i verden af daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V). Han ville give borgere, der frivilligt ønskede at bidrage ekstra til statskassen, en mulighed for at gøre det.
Siden dengang er der i alt indbetalt blot 92.000 kroner fordelt på godt 350 indbetalinger.
Størst interesse for kontoen var der i månederne efter introduktionen i 2010, og siden er antallet af indbetalinger faldet.
Kontoen er også fejlagtigt blevet brugt af borgere til at indbetale restskat. Derfor har Skat måttet bruge mange ressourcer på løbende at rydde op og sende borgernes indbetalinger af restskat ind på de rigtige konti.
Disse ressourcer kan bruges mere fornuftigt på at sikre, at alle betaler den skat, de skal.
- Når regnebrættet gøres op, og alle de administrative omkostninger bliver trukket fra, er det tvivlsomt, om kontoen overhovedet har givet et overskud til statskassen, siger skatteministeren.
- Og da intet tyder på, at den vil gøre det i fremtiden, er det sund fornuft at lukke kontoen, siger Thor Möger Pedersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde