Jyske og fynske bilejere har i weekenden haft besøg af skattefar og ordensmagten.
17 patruljer med 65 medarbejdere fra Skat og politiet har fredag og lørdag været på jagt efter biler, som er indregistrerede i udlandet.
Biljagten blev sat ind i udvalgte områder i Jylland og Fyn, hvor Skat har erfaring for, at der befinder sig mange udenlandske biler.
- Formålet med aktionen er at sikre, at de udenlandske biler, der burde have betalt dansk registreringsafgift, også får gjort det. Flytter man til Danmark, så skal ens bil straks indregistreres her i landet, men aktionen viser, at der er mange, der ikke får gjort det, siger Skats tovholder Gordon N. Steffensen.
Af de 130 biler, som Skat og politiet har undersøgt, er 26 biler er enten beslaglagt eller har fået klippet pladerne.
Bilejerne kan nu se frem til regninger på i alt 2,5 millioner kroner for dansk registreringsafgift. Ud over afgiften kan bilsynderne også forvente at modtage bøder i samme størrelsesorden.
De personer, som er blevet stoppet, er statsborgere fra Danmark, Tyskland, Rumænien, Ukraine, Estland, Letland, Litauen, Polen og Ungarn.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde