Skattestyrelsen vinder ny sejr i sag om svindel med udbytteskat
Det er den syvende ud af syv prøvesager, som Skattestyrelsen fik medhold i mod pensionsfonde.
Skattestyrelsen vandt tirsdag en ny sejr i sagen om formodet svindel med udbytteskat. Det skriver Politiken og TV2.
Landsskatteretten gav tirsdag Skattestyrelsen medhold i en sag mod pensionsfonden KK Law Retirement Plan Trust, som var en af mange pensionsfonde, der fik udbetalt flere millioner kroner i udbytte.
Det var den syvende ud af syv prøvesager, som Skattestyrelsen fik medhold i.
Bag de syv prøvesager er 180 lignende sager, hvor pensionsfonde klager over, at Skattestyrelsen i 2018 annullerede alle afgørelser om udbetaling af refusion af udbytteskat fra 2012 til 2015.
Det er samme tidsrum, hvor det formodes, at Skat har mistet 12,7 milliarder kroner gennem svindel.
Retten kom tirsdag frem til, at der ikke var bevis for, at pensionsfonden ejede de aktier, der gav udbytte.
Det er afgørende, siger Søren Friis Hansen, juraprofessor på Copenhagen Business School, til TV2.
- Det er rigtig godt for Skat. Hvis man var gået ned i det materielle om ejerskabet af aktier, kunne man risikere, at de amerikanske sager blev afvist, siger Søren Friis Hansen.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet