Lastet med uranium og træsprit drønede to fragtskibe sammen i Øresund. Trods slagside undgår skibene at synke.
Trods huller i skroget ser begge fragtskibene fra fredagens kollision i Øresund ud til at holde sig flydende.
Det norske Sundstraum kolliderede klokken halv to med det maltesisk indregistrerede Kapitan Lus. Begge skibe er nu ankret op, og opklaringsenheden fra Søfartsstyrelsen er gået om bord på begge skibe for at afhøre besætningerne.
Det norske skib var på vej mod syd gennem Øresund, mens malteseren var nordgående, da sammenstødet skete tæt ved Nordre Røse i Drogden Rende.
Kapitan Lus er lastet med stykgods, og fik slået hul i det fragtrum, der rummer et parti aluminiumsbarer. Skibet har også 182 ton rå uranium i lasten, men Statens Institut for Strålingshygiejne har vurderet, at der ikke er fare for stråling.
Det norske skib var lastet med træsprit - metanol. Men der blev ikke slået hul på skibets tanke. Ingen personer kom til skade, og der meldes heller ikke om olieudslip, oplyser Søværnets Operative Kommando.
Skibenes rederier og forsikringsselskab skal nu lægge en plan for, hvad der videre skal ske.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker