"Ja, det er gammen at leve sammen" hedder det i Grundtvigs berømte brudesalme.
Men når forældrepar kaster håndklædet i ringen og går hver til sit, trækker det spor ind i voksenlivet hos deres børn, som i væsentlig flere tilfælde vælger at bo alene, når man sammenligner med voksne, der ikke blev udsat for skilsmisse i barndommen.
Omkring hver femte voksne dansker, der er vokset op i et skilsmissehjem, lever alene - dobbelt så mange som gruppen af voksne, der ikke har oplevet skilsmisse i barndommen.
Det viser en ny, foreløbig undersøgelse, dagbladet Information har fået indsigt i.
- Det ser ud, som om denne gruppe (skilsmissebørn, red.) holder sig lidt tilbage og er mere forsigtig med at gå ind i et parforhold, vurderer Per Schultz Jørgensen, professor i socialpsykologi
Han står sammen med ph.d.-studerende Rikke Skovgaard Christensen bag den foreløbige analyse.
Tallene i undersøgelsen er baseret på data fra værdiundersøgelsen 2008, som blev udgivet i januar i bogen "Små og store forandringer". Her deltog 1.507 danskere over 18 år i spørgeskemaundersøgelsen.
- Hvis dine forældre blev skilt som barn, kan det have været så forfærdelig en oplevelse, at du ikke ønsker at gentage de erfaringer og derfor hellere vil leve som enlig, siger Mai Heide Ottosen, der er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
- Som skilsmissebarn kan du også have gjort dig den erfaring, at livet går videre trods skilsmissen, og at det derfor er nemmere for dig at træde ud af et ikke-formaliseret forhold.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker