Det er så yndigt at følges ad, og i løbet af de seneste år er det faktisk også blevet nemmere. En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at sandsynligheden for, at et ægteskab ender i skilsmisse, er faldet fra 43,6 procent i 2004 til 40,2 procent i 2010.
Det er samtidig den laveste skilsmisseprocent i det nye årtusinde.
Udviklingen er dog ikke så romantisk, som den umiddelbart ser ud. På Roskilde Universitet vurderer kønsforsker og lektor Kenneth Reinicke, at forbedringen primært skyldes finanskrisen.
- Hvis folk frygter for at miste deres arbejde og kan se, at de er blevet teknisk insolvente, så vælger de nok at bide i det sure æbler og blive sammen, vurderer kønsforskeren.
Han henviser til, at de faldende boligpriser over de seneste år har betydet, at mange familier i dag skylder flere penge væk, end de har værdier for. I en sådan situation kan en skilsmisse betyde et økonomisk morads, der kan betyde, at fornuften sejrer over følelserne.
- Det kan være for farligt at springe ud af ægteskabet. Man tænker: "Vi er nødt til at blive sammen. Huset er faldet i værdi, og jeg kan ikke opretholde en acceptabel bolig alene, og det kan jeg ikke byde mine børn", påpeger forskeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde