Skole vil lave klasser kun for tosprogede
Den meget omtalte Ejerslykkeskolen i Odense overvejer nu at lave klasser kun med tosprogede børn på enkelte årgange. Det skriver Fyens Stiftstidende.
Den samlede andel af tosprogede elever på Ejerslykkeskolen er 55 procent, men i nogle af mindste klasser er andelen markant højere.
Målet med øvelsen er at holde på de etnisk danske elever.
Muligheden for etnisk deling blev diskuteret på et bestyrelsesmøde 25. september, og forslaget er sendt til skoleforvaltningen i Odense Kommune 12. oktober.
Ejerslykkeskolen har befundet sig i rampelyset i de seneste uger, efter at skoleleder Birgitte Sonsby blev politianmeldt for at sige til en gruppe elever, at "jeg er så skidetræt af jer muslimer, der ødelægger undervisningen."
En svada hun senere beklagede og fik en påtale for.
Det er ikke ulovligt at danne rene indvandrerklasser, men ifølge Ministeriet for Børn og Undervisning skal en skole præsentere meget stærke pædagogiske argumenter for at gøre det.
Skolebestyrelsesformand Peter Julius erkender, at idéen bryder med skolens princip om balance mellem køn, social og etnisk baggrund.
- Men jeg ved fra vores etnisk danske familier, at vi ikke kan få opbakning til klasser med kun få etnisk danske elever, og så har vi ikke noget valg, siger han til Fyens Stiftstidende.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker