Skoleelever afviser Bertels mobilforbud

18 årige Rafat Aloan er elev på CELF og indrømmer, at mobiltelefoner ofte bliver brugt i timerne.
- Men lærerne accepterer, at vi sidder og skriver beskeder, så hvorfor ikke gøre det, spørger han.

Skoleelever risikerer fremover at få konfiskeret deres mobiltelefon i flere dage, hvis de skriver sms'er eller ringer i undervisningstimerne.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er nemlig klar til at stramme loven, så skolerne også efter skoletid kan beholde elevernes telefoner. Og forslaget får allerede opbakning fra Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, skriver netavisen Altinget.dk.
- Skolen mangler på mange måder sanktioner, og det er ikke en streng nok sanktion, hvis man sms'er i timen, får telefonen konfiskeret og får den tilbage, når undervisningen er forbi. Den sanktion vil ingen respektere overhovedet, hvorimod det vil gøre indtryk på flere, hvis de først får den tilbage dagen eller ugen efter, siger Bertel Haarder.

Initiativet er en direkte konsekvens af en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand, der kritiserede en skole for at beholde en elevs mobiltelefon efter skoletid.




- Vi bruger mobiltelefonerne selv om det kan få konsekvenser, siger de unge.

Offentliggjort Sidst opdateret