I øjeblikket går Danmark glip af en mervækst på cirka 0,8 procent af BNP om året, fordi danske skolebørn er fagligt bagud i forhold til deres finske kolleger.
Lykkes det at bringe de danske elever op på samme niveau, vil den aktuelle vækst i dansk økonomi kunne forbedres med over 50 procent, og på lang sigt er gevinsterne enorme for det danske samfund. I løbet af de næste 80 år kan Danmark få en ekstra velstandsgevinst på cirka 10.100 milliarder kroner.
Det skriver Mandag Morgens ugebrev på baggrund af en rapport fra OECD, der bygger på omfattende analyser af sammenhængen mellem landes økonomiske vækst og uddannelsesniveau.
Ifølge OECD er danske skoleelever især dårlige inden for fag som matematik, naturfag og læsning.
Formand for rejseholdet og direktør for SFI - Det Nationale Forskningscentrer for Velfærd, Jørgen Søndergaard, peger på, at Danmark allerede i dag betaler en pris.
- Væksten i uddannelsesniveau er stagneret, og det kan være en brik i forklaringen af, hvorfor dampen er gået af kedlerne med hensyn til den løbende vækst i produktiviteten, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker