Skoleelever skal dyste i gysertekster og svampejagt
5000 elever landet over har deltaget i VM i Fagene. I morgen dyster de sidste 480 finalister om sejren. (Arkivfoto) Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Anne Bæk/Ritzau Scanpix
DM i Fagene skal give danske skoleelever øvelse i virkelighedsnære opgaver stillet af virksomheder.
Onsdag formiddag løber finalen i DM i Fagene af stablen. En konkurrence, hvor skoleelever finalister fra 7., 8. og 9. klasse landet over dyster i skolefag.
Konkurrencen er lavet i et samarbejde mellem DM i Fagene, en række danske virksomheder og organisationer og foreningen Danske Skoleelever, som også står for afviklingen.
I år tæller fagene på programmet dansk, matematik, engelsk, biologi og historie. Opgaverne, der dystes i, er casebaserede og udarbejdet af virksomheder.
- Folkeskolen skal uddanne, men også danne. Og før den dannelse er fyldestgørende, skal man selvfølgelig vide, hvad der sker på den anden siden af folkeskolens mure og inddrage virkeligheden i ens undervisning.
- Derfor er DM i Fagene et af de projekter, vi er mest stolte af, siger Esther Vyff, formand for Danske Skoleelever.
Finalisterne skulle allerede tirsdag aflevere første del af deres opgave. Onsdag formiddag får de anden del. Mens finalisterne dyster, kan deres klassekammerater også muntre sig med en række åbne opgaver i forskellige fag.
I danskdysten går opgaven ud på, at eleverne skal skrive en bagsidetekst til en gyserroman. Den er udviklet i samarbejde med Forfatterforeningen.
I biologi bliver eleverne sendt på svampejagt på internettet. Når de har fundet en svamp, skal de finde dens fødekilde og forklare, hvilke stoffer svampen kan nedbryde med sine enzymer. Her gælder det om at finde "den mest specielle svamp".
480 finalister dyster onsdag i det, der grundet corona bliver en anderledes konkurrence end normalt.
- Normalt mødes vi 800 mennesker på Dokk1 i Aarhus. Finalister, klassekammerater, lærere og kommunalpolitikere. Men i år bliver konkurrencen udført i en seks timer lang livestream, siger Esther Vyff.
Vinderen af fagkonkurrencerne kåres i endnu en livesending fredag. 25 dommerne fra virksomhederne skal afgøre, hvem der har løst opgaverne bedst. Vinderne får en gavekurv, et gavekort på 2000 kroner og et virksomhedsbesøg.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde