Skoleleder Peter Gaard Sørensen er gået for langt i udtalelserne om den 15-årige pige, der stak en skolekammerat ned på Samsøgades Skole i Århus. Børn og Unge chef Ole Kiil Jacobsen mener ikke, det er i orden, at udtale sig om pigens personlige forhold til Jyllands-Posten.
- Det er ikke acceptabelt at udtale sig så konkret om en elevs forhold, uanset hvad baggrunden er. Selv om det er en alvorlig sag, er det ikke i orden at gå så tæt på, som han gør, siger Ole Kiil Jacobsen.
Skoleleder Peter Gaard Sørensen udtalte sig til Jyllands-Posten om den 15-årige piges faglighed, og understregede, hvordan hun havde været en svær samarbejdspartner i den 8. klasse, hun gik i. Det hører ingen steder hjemme, mener Ole Kill Jacobsen.
- Han går ind og fortæller om, hvor dygtig hun er og en række andre oplysninger omkring hendes person, som ikke skulle have været videregivet, siger Ole Kill Jacobsen.
Børn og Unge chefen understreger dog, at fokus først og fremmest er rettet mod forholdene omkring knivoverfaldet.
- Lige nu handler det både om drengen, der er blevet knivoverfaldet, og den klasse som er berørte af overfaldet. Desuden vil vi vente på den redegørelse, som rådmanden har bedt skolen om at lave, siger Ole Kiil Jacobsen.
Skoleleder Peter Gaard Sørensen har ikke ønsket at kommentere kritikken fra Børn og Unge chefen. Repræsentanter fra skolen udtaler, at de ønsker at arbejde internt med knivstikssagen frem til på fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker