Skoleledere og lærere skal i parterapi
Foto: Polfoto
Polfoto
Regeringen vil bruge 12 millioner kroner på at sende skoleledere og tillidsrepræsentanter for lærerne i parterapi.
De nye magtforhold på landets skoler skaber så stor usikkerhed, at regeringen vil bruge 12 millioner kroner på at sende skoleledere og lærernes tillidsrepræsentanter i parterapi, skriver Avisen.dk.
Millionerne til kurser i samarbejde er en del af det regeringsindgreb, der blev vedtaget i weekenden og som stopper den fire uger lange lærer-lockout, så lærere og elever i dag vender tilbage i klasselokalerne.
- Det er lige før, det er til grin, men omvendt er det nødvendigt, siger professor Niels Egelund, skoleekspert fra Aarhus Universitet, om initiativet.
- På mange skoler har tillidsmanden i høj grad haft magten, og hvis lederen skal til at styre mere, så er 12 millioner en god investering, siger han.
Niels Egelund lægger også vægt på, at lockouten har gravet dybe kløfter mellem ledelse og lærere.
- Fronterne har stået hårdt op mod hinanden, så i det spil er kurserne blevet endnu mere nødvendige, tilføjer han.
I regeringens forslag står der, at de 12 millioner skal bruges på fælles kurser for ledere og tillidsrepræsentanter med fokus på "udvikling af nye roller og dialog- og samarbejdsformer", fordi hovedfokus vil flytte sig fra forhandling af arbejdstidsaftaler.
Sådan er det også for tillidsrepræsentant Rikke Nørby fra Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg. En meget stor del af hendes opgave har været at forhandle om tidsforbrug.
- Hvis det bliver sådan, at ledere får det fulde ledelsesrum, hvad er det så min rolle skal være? Så på den måde vil det være ganske fornuftigt med et kursus. Lige nu ved jeg slet ikke, hvad jeg skal, siger Rikke Nørby til Avisen.dk.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde