Skolelederformand: Mere inklusion skal give mening

Hvis folkeskolerne skal inkludere flere børn med særlige behov, skal man være helt sikker på, at det giver mening for det enkelte barn. Og det er kun den enkelte skole, der er i stand til at vurdere det.

Sådan lyder vurderingen fra formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, efter at seks ud af 10 borgmestre over for Jyllands-Posten erklærer sig parat til at inkludere endnu flere elever end målsætningen på 96 procent, som regeringen vil have inkluderet i 2015.

- Når vi kommer på 96 procent eller derover, er det ekstremt vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte elev. Og det er skolelederne, der har fået ansvaret for at træffe afgørelser om den enkelte elev.

- Vi må spørge ude på skolerne: Giver det mening det her? Hvis det ikke gør det, skal man ikke gøre det, siger Claus Hjortdal.

Børn med særlige behov, der inkluderes i folkeskolen, kan eksempelvis have autisme eller ADHD. Men det er ikke ensbetydende med, at alle børn med en af de to diagnoser kan inkluderes i en folkeskoleklasse, understreger formanden for Skolelederforeningen.

- ADHD er 100 forskellige ting. Autist-børn er 100 forskellige ting. Der er ikke to børn, der reagerer ens på de udfordringer, de har. Vi bliver nødt til at sige, at det er det enkelte barn, vi tager udgangspunkt i, siger Claus Hjortdal.

Han undrer sig over, at flere borgmestre giver udtryk for, at der kan inkluderes flere børn med særlig behov i folkeskolen netop nu.

- Jeg er sikker på, at lærerne bliver irriteret over sådan en udmelding lige nu. Vi står over for nogle kæmpe udfordringer lige nu i folkeskolen. Omverdenen har slet ikke nogen idé om, hvor store forandringer, vi er i gang med ude på skolerne lige nu, siger Claus Hjortdal.

I en rundspørge fra Jyllands-Posten svarer seks ud af 10 borgmestre, at de mener, at det er muligt at inkludere flere børn, end de gør i dag. Fra flere borgmestre lyder det, at de i dag ikke anser opgaven med at inkludere flere elever som en svær opgave.