Pølsehorn og pizzasnegle. En populær ret i mange af landets skoleboder, men desværre usundt for børnene, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
68 procent af drengene og 62 procent af pigerne, der spiser skolens mad, får hverken grønt eller energi nok ud af måltidet. Det viser en undersøgelse fra Fødevarestyrelsen og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
- Det er ærgerligt, når der ofres tid og kræfter på at have en madordning på skolerne, at børnene ikke får tilstrækkelig sund mad til at vokse og lære optimalt, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), som arbejder frem mod en sund kostpolitik på alle skoler i løbet af 2010.
Især skoler, som selv står for maden, falder i den usunde fælde, og et af regeringens initiativer er derfor at give faget hjemkundskab mere fokus og prestige i skolen. Blandt andet ved at lade skolerne konkurrere i DM i hjemkundskab.
Forældrene i Skole og Samfund genkender den dårlige anmeldelse af skolemaden, og formand Benedikte Ask Skotte efterspørger radikale ændringer.
- Løsningen er at samle børn og voksne omkring måltidet og lade dem sidde og spise sammen, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker