Selv om specialundervisning udgør en tredjedel af folkeskolens budget, siger hver femte skoleleder, at de har mere end 10 elever på deres skole, som får et mindre specialundervisningstilbud, end skolelederen selv anser for nødvendigt.
Det skriver Berlingske Tidende med baggrund i en rundspørge til 327 skoleledere.
Dermed sejler mange af børnene rundt i et ingenmandsland, hvor nederlagene bare vokser, mener professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Niels Egelund:
- Den hjælp, eleverne har brug for, skal sættes ind øjeblikkeligt. Ellers er det et brud på reglerne. Jeg ser det ofte, fordi skolerne enten ikke har ressourcerne til specialundervisning eller venter på, at barnet skal undersøges.
Manglende støtte til børn med behov for specialundervisning har i de senere år været genstand for en række retssager, hvor forældre til læsesvage børn har sagsøgt kommuner, som ikke har givet eleverne den fornødne hjælp.
Ifølge skoleledernes formand Anders Balle, er det økonomiske hensyn, der får skolerne til at holde igen - selv om det er i strid med reglerne.
- Vi må ikke bruge økonomiske begrundelser for at afvise specialundervisning. Men selve niveauet for, hvor meget specialundervisning en elev får, er nu engang økonomisk begrundet. Det kan ikke være anderledes, siger Anders Balle til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker