Stadig flere forældre forsøger med advokatbistand at presse skolen eller
kommunen til at give deres børn mere specialundervisning.
Samtidig er antallet af klager fra utilfredse forældre til Klagenævnet for
Vidtgående Specialundervisning steget voldsomt, fordi forældrene ikke er
tilfredse med det tilbud om specialundervisning, som de får fra kommunen,
skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
På blot to år er antallet af klager således steget fra 385 i 2007 til 616 i 2009 - en stigning på 60 procent.
Og nu begynder forældrene i stigende grad at søge advokatbistand for at få
gennemtrumfet deres krav, siger lyder det fra klagenævnets formand, Morten Carlsson, der også er formand for Autismeforeningen:
- Det er en overraskende udvikling, som er blevet værre og værre i de seneste tre-fire år. Det burde være unødvendigt, men kommunerne er blevet mere tilbøjelige til at give afslag, siger han til Jyllands-Posten.
Et typisk eksempel er et barn, der har fået diagnosen ADHD-diagnose, og som skolen tilbyder to timers støtteundervisning i klassen, men hvor forældrene havde forventet et tilbud om ophold i en specialklasse for barnet.
Formanden for ADHD-foreningen, Anne Worning, bekræfter tendensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker