De attraktive privatskoler i København skal til at optage børn fra flygtninge- og indvandrerfamilier. Et flertal på Københavns Rådhus er parat til at skære betydeligt i tilskuddet til de skoler, der ikke tager del i integrationsarbejdet ved at optage tosprogede børn, skriver Berlingske Tidende.
De privatskoler, der ikke optager tosprogede, vil miste ti procent af det nuværende tilskud - til gengæld får de ekstrabetaling for at optage børn fra socialt belastede familier samt fra flygtninge- og indvandrerfamilier.
- Det er i orden, at friskoler får tilskud, og vi er ikke imod friskolerne, som har stået for gode pædagogiske nyskabelser. Men deres tilskud er lige i overkanten, og samtidig er der opstået ganske særlige problemer i København, hvor mange ressourcestærke forældre vælger privatskole frem for folkeskole, siger Jan Andreasen (S) fra kommunens børne- og ungdomsudvalg til Berlingske Tidende.
Skoleborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) bakker op om forslaget, og sammen med Enhedslisten sikrer han flertal for forslaget. Dette skal behandles i næste uge og derefter sendes videre til Christiansborg som ansøgning om en særlig københavnsk ordning.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker