Alt for mange studerende med lave karakterer bliver optaget i dag på lærerseminarierne. Derfor bør optagelseskravene skærpes, også for at skabe mere prestige om læreruddannelsen, foreslår Skolens Rejsehold.
Rejseholdet kalder det for et problem, at "stort set alle kan blive optaget på uddannelsen".
Rejseholdet foreslår, at de lærerstuderende skal have mindst et 7-tal med sig fra ungdomsuddannelsen på A-niveau eller et 10-tal på B-niveau for at blive lukket ind på uddannelsen.
- Man skal være dygtig for at komme i betragtning. Er studentereksamen ikke god nok, så må man tage et eller flere fag om, skriver rejseholdet.
Skrappere adgangskrav skal gøre de studerende i stand til at bruge mere tid på at lære, hvordan man lærer fra sig. I dag bruges for meget tid på at undervise studerende, som har svært ved for eksempel matematik, skriver Rejseholdet.
- Tiden kunne i stedet være brugt til at undervise i, hvordan man underviser i matematik, står der i rapporten.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde