5.000-6.000 job på Lolland i hele byggeperioden.
Eller måske et sted mellem 300 og 600 job om året. Der er meget store forskelle på budene om behovet for lokal arbejdskraft til den kommende Femern-forbindelse.
Senest er det bygherren på det kommende kæmpebyggeri, Femern Bælt A/S, der opfordrer til, at man lokalt skruer ned for de høje forventninger. - Vi regner da med 5.000-6.000 arbejdspladser. Men hvor jobbene placeres, kan der til gengæld ikke siges noget om, fastslår Karsten Holmegaard, pressekoordinator Femern Bælt.
Spørgsmålet er, hvor elementerne til forbindelsen produceres. Og det kan meget vel ske meget langt væk fra Lolland.
Meldingen fra Femern Bælt A/S falder meget godt i tråd med de afdæmpede forventninger, som Cowi-consult også har regnet sig frem til i en rapport bestilt af Beskæftigelsesregionen.
- Men uanset om tallet ender i den høje eller lave ende, er Femern-projektet et meget positivt bidrag også til den lokale beskæftigelse, siger Jan Hendeliowitz, direktør for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland.
Formanden for DI Lolland-Falster, Allan H. Schmidt, påpeger, at forbindelsen til Tyskland også under alle omstændigheder vil have en række afledte, positive konsekvenser.
- Men det er klart et problem, at vi bliver præsenteret for job-tal. der er så langt fra hinanden. Det kan skabe usikkerhed blandt andet om uddannelsesbehov, siger han.
Hans Gandrup og Kim Dahl Nielsen
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker