Skuespiller Martin Greis er blevet udskrevet fra hospitalet, efter at han mandag styrtede på hovedet ned i orkestergraven under en forpremiere på teatret Gasværket. Martin Greis spiller en af hovedrollerne i Gasværkets opsætning af en Beatles-teaterkoncert og kom til skade, da en lem vippede den forkerte vej, så han måtte en tur på hospitalet.
- Gudskelov har Martin det godt, og han er blevet udskrevet. Lægerne har sagt god for, at han kan spille i aften, men jeg har sagt til ham, at han skal holde fri indtil premieren i morgen, som så bliver gennemført som planlagt, fortæller teaterchef Jon Stephensen til Ritzau.
Under nummeret, hvor det gik galt, lå Martin Greis på en lem, som efter planen skulle vippe, så skuespilleren gled væk fra scenen med benene forrest og derefter lande på en madras.
- Der skete noget, som absolut ikke må ske. Lemmen vippede den forkerte vej, så han gled med hovedet først, fortæller Jon Stephensen.
- Jeg har undskyldt mange gange over for Martin. Sikkerheden her på teatret er mit ansvar, og jeg har også undskyldt over for de øvrige skuespillere, siger Jon Stephensen og forsikrer, at sikkerhedsprocedurerne er blevet ændret, så der ikke sker flere ulykker.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned