Flere steder er voldene styrtet sammen, og gulvene i de historiske bygninger på det fredede Kastellet i København er blevet ødelagt, fordi de har stået under vand efter lørdagens skybrud
Det skriver politiken.dk.
- Det er meget trist. Der er tale om alvorlige skader på flere af de historiske bygninger, og selv om voldene kan repareres, er skaderne også dér meget slemme.
- Nogle steder er der faldet jord ned i et område af 10 gange 10 meter, siger kontorchef Torsten Cumberland Jacobsen, chef for ledelsessekretariatet i Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, til politiken.dk.
Kastellet er derfor blevet lukket for offentligheden.
- Vi har lukket Kastellet, da det er for farligt at færdes der. Det vil være lukket i dag og i morgen, og måske også nogle flere dage, siger Torsten Cumberland Jacobsen.
Bygningsspecialister fra forsvaret ser på skaderne på det historiske anlæg og der er endnu ikke det fulde overblik over skaderne, men man er i færd med at pumpe vandet væk med slamsugere.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned