Danskere med udenlandske ægtefæller skal straks sende deres ansøgning, hvis de vil undgå de nye og strammere regler for familiesammenføring.
Sådan lyder opfordringen fra flere af de organisationer, der rådgiver om familiesammenføring, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten,
- Vi rådgiver folk til at sende deres ansøgning hurtigt, siger Leif Randeris, kontorleder i Indvandrerrådgivningen, til avisen.
Baseret på de sager, som Leif Randeris kender, forventer han, at 95 procent vil få afslag på familiesammenføring efter de nye regler.
- Så når vi får sager ind nu, presser vi på for at få alle dokumenter, så ansøgningen kan komme af sted hurtigst muligt, siger han.
Foreningen Ægteskab anbefaler også, at man skynder sig for at få sagbehandling efter de gældende regler.
Den første stramning træder dog i kraft allerede på mandag. Fra den dag skal alle udlændinge, der søger familiesammenføring i Danmark, som noget nyt bestå en indvandringsprøve, der blandt andet omfatter en række spørgsmål om Danmark og danske samfundsforhold.
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har blot én kommentar til en mulig hamstringsbølge:
- Det er folk i deres gode ret til, siger hun til Jyllands-Posten.
Foreningen Danes Worldwide forudser, at mange udlandsdanskere helt vil opgive at vende tilbage til Danmark med deres familier.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet