En skypumpe ramte ved 17-tiden en tankstation, der ligger ved motorvej E45 ved Hjallerup Enge i Nordjylland.
Både DR Nordjylland og TV2 Nord skriver, at den raserede tankstationen i et par minutter.
Den smadrede ruder og tog skraldespande og en benzinpumpe med sig, ligesom et par biler fik bagruderne blæst ud. Ingen personer kom til skade.
- Der kom et kæmpe tryk på taget i tankstationen. Alt fløj rundt gennem luften, fortæller et øjenvidne til TV2/Nord.
Falck i Nordjylland kender kun til skypumpen fra de lokale mediers hjemmesider og fra radioen.
- Men ingen har ringet til os, så den har åbenbart ikke hærget andre steder, fortæller Falck.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) havde mandag ved aftenstid ikke registreret det kraftige vejrfænomen på tankstationen. DMI's vagthavende mener dog ud fra beskrivelserne, at der formentlig har været tale om en skypumpe.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker