Færre økonomiske ressourcer, ingen kurser, ingen supervision og intet tilsyn. Det er vilkårene for de slægtninge, der overtager samfundsansvaret og tager i mod familiens anbragte børn.
Det viser den første rapport på slægtsplejeområdet, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) offentliggører i dag.
- Overordnet set er slægtspleje en mere skrabet model end familiepleje. Både lovgivningen og den måde anbringelserne bliver praktiseret på gør, at slægtsplejefamilierne har betydeligt ringere vilkår end plejefamilierne, siger Lajla Knudsen, der er forskningsassistent på SFI og forfatter til undersøgelsen.
Ifølge hende kan undersøgelsen ikke sige noget om, hvorvidt det er dårligere for børnene, men den tyder på, at slægtsplejeforældrene godt kunne klædes bedre på. "De er ikke ligeså rustede til opgaven".
Dansk Socialrådgiverforening er ikke tilfredse med de ringere forhold, som undersøgelsen dokumenterer.
- De får ikke den støtte, uddannelse og heller ikke det honorar, der er nødvendigt, selvom vi forventer, de løser opgaven. Det er problematisk. Særligt når de nu påtager sig en opgave for samfundet, siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post.
På trods af de ringere vilkår, så har børn, der er anbragt hos deres slægtninge, det bedre, end børn der er i traditionel familiepleje. Det skyldes ifølge undersøgelsen, at børn, der er anbragt i slægtspleje, i udgangspunktet er bedre stillede end andre børn, der anbringes uden for hjemmet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned