Mindst 20 danske slagterier og supermarkedsslagtere er trods gentagne kødskandaler de seneste år netop blevet afsløret i det, som fødevareekspert Orla Zinck betegner som "regulært kødfusk".
- Enhver ved, at svinekød er billigere end oksekød. Derfor svindler de. Jeg har svært ved at forestille mig, at det skyldes, at slagterne stadig ikke kan finde ud af at rengøre kødhakkerne, for det er meget let gjort, siger Orla Zinck.
Den ulovlige sammenblanding af kødtyper er blevet afsløret i en kontrolkampagne,som Fødevarestyrelsen de seneste par måneder har gennemført.
Især supermarkedsslagtere har bevidst eller ved en fejl blandet kødtyper.
- Det er meget problematisk, at slagterne fortsat blander en billig vare i en dyr vare, og at svinekødet er noget, som mange forbrugere af forskellige årsager ikke spiser, siger Camilla Udsen, Forbrugerrådets fødevarepolitiske medarbejder.
Fødevarestyrelsens kontroller har også afsløret adskillige beskidte kødhakkere. Danske Slagtermestres formand, Leif Wilson Laustsen, slår fast, at ingen slagtere bør gå på kompromis med forbrugernes tillid.
- Den fagligt kompetente slagtermester ved, at kødtyper skal holdes adskilt. Og der skal ikke være svinekød i oksekødet, for det er udtryk for en lemfældig omgang med råvarerne, siger han.
Han betvivler dog, at nogen slagtere skulle have snydt for at opnå en økonomisk gevinst.
SuperBest oplyste onsdag til 24timer, at kædens slagtere fremover producerer hakket svinekød på én kødhakker og oksekød på en anden.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde