Slagteri tilbagekalder oksekød efter salmonellafund
Salmonella har gjort at et parti oksekød fra Danish Crown er lige til at smide ud Foto: POLFOTO/Claus Bonnerup
POLFOTO/Claus Bonnerup
Hakket oksekød, der er solgt i Netto, Føtex, Bilka og Årstiderne indeholder muligvis salmonella.
Efter fundet af salmonella i et parti oksekød tilbagekalder Danish Crown nu tre partier hakket oksekød, da der er fare for, at de er inficeret med salmonella.
I en pressemeddelelse skriver slagterikoncernen, at "der er en mindre risiko for kontaminering af det kød, der er produceret på samme anlæg senere den pågældende dag."
Det oksekød, der trækkets tilbage, er pakker med 3000 gram hakket oksekød 7-10 procent, der er solgt i Netto. De er produceret 11. december med holdbarhed til 19. december.
I Føtex og Bilka er der også solgt pakker med 3000 gram hakket oksekød 7-10 procent. De er produceret 11. december med holdbarhed til 18. december.
Desuden drejer det sig om pakker med 1450 gram hakket oksekød 10-14 procent, der er produceret 11. december med holdbarhed til 18. december. De er solgt i Føtex og Bilka.
Ifølge Fødevarestyrelsen er også pakker med økologisk hakket oksekød 8-12 procent trukket tilbage. Det er solgt gennem Årstiderne i uge 51 og er holdbart til 23. december.
Selv om holdbarheden er udløbet, kaldes kødet tilbage, da køberne kan have frosset kødet ned.
Hvis kødet ikke gennemsteges eller hvis det kommer i kontakt med andre fødevarer, kan man blive smittet med salmonella, der kan give diarré, kvalme, mavesmerter, opkast og feber, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Skulle man have en pakke af det tilbagekaldte kød liggende, kan man få den byttet eller refunderet i den butik, hvor man har købt den.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker