Vinterdæk er ikke uden videre en ekstra sikkerhed i det glatte vinterføre.
Hvis slidbanerne er nedslidte, så er de ikke bedre end sommerdæk. Heller ikke selv om de måske lige nøjagtigt overholder det lovpligtige krav om mindst tre millimeters dybe i dækmønstret.
Det mener vagtchef Sven Riggelsen fra Dansk Autohjælp Odense A/S, som i disse dage er ude til mange assistancer netop på dén konto.
- Hvis man har brugt sine vinterdæk to-tre sæsoner, så er de nedslidte. Og hvis dybden i dækmønstret kun er på et par millimeter, så fyldes rillerne lynhurtigt med sne og is. Og så skøjter man ligeså meget rundt som på sommerdæk. Så det kan være en falsk tryghed at have fået skiftet fra sommerdæk, siger vagtchefen.
Siden den første sne faldt tirsdag, har Dansk Autohjælp haft langt over 6000 opkald fra nødstedte billister, som er kørt af vejen, kørt fast eller har haft mekaniske nedbrud på grund af kulde og fugt.
Vagtchefen advarer også folk mod at køre over evne.
- En af de hyppigste årsager til, at det går galt, er at folk kører ud på mindre veje og har overvurderet egne og bilens evner til at manøvrere i det fedtede føre, siger Sven Riggelsen.
Når der er is og sne bør bilisterne også undgå at køre ud på steder, som de ikke er så kendte med på forhånd, siger vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde