Patienter på det retspsykiatriske hospital Sikringen ved Nykøbing Sjælland må igen købe al den slik, de har lyst til.
Hospitalet har nemlig besluttet at droppe et omstridt forbud mod, at patienterne får slik, dessert og sodavand, oplyser TV2 ØST.
Ifølge forbuddet måtte patienterne kun spise 700 gram slik og dessert om ugen. Sukkerholdig sodavand var helt forbudt.
Argumentet fra hospitalsledelse var, at patienterne på grund af deres medicinering ikke kunne styre indtaget af de søde sager.
Det ville patienterne og de pårørende imidlertid ikke finde sig i. De klagede til ombudsmanden over forbuddet, fordi de selv ville bestemme hvad og hvor meget, de ville spise. I dag bekræfter ledende overlæge, Benedikte Volfing, over for TV2 ØST, at slikforbuddet er opgivet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde