Slut med møntbetaling i københavnske p-automater
I Københavns Kommune er der omkring 900 parkeringsautomater. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe
Scanpix/Liselotte Sabroe
Fremover kan man kun betale sin parkeringsbillet med betalingskort eller mobil i Københavns Kommune.
Den teknologiske udvikling har krævet endnu et offer.
Fra 22. maj kan man nemlig ikke længere betale sin parkeringsbillet med mønter i Københavns Kommune.
Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
Fremover kan man kun betale med betalingskort eller via en af de mange parkeringsapps, der er tilgængelige til smartphones, hvor man indtaster nummerplade og parkeringstid.
Beslutningen om at droppe mønterne blev vedtaget på et møde i Borgerrepræsentationen i København 3. maj.
Et af argumenterne bag er omkostningerne ved at håndtere kontanter.
- Det er en meget lille del af betalingen, der foregår med mønter, men vores udgifter til håndtering af møntbetalingen er den samme.
- Vi kan spare cirka en halv million kroner årligt, hvis vi stopper møntbetalingen, og vi vurderer derfor, at når bilisternes behov er så lille, så kan de penge bruges bedre på andre kommunale opgaver, siger centerchef i Teknik- og Miljøforvaltningen i København, Jes Øksnebjerg i pressemeddelelsen.
I 2015 var det cirka hver tredje bilist, der benyttede sig af en parkeringsapp. I dag foregår godt 80 procent af parkeringsbetalingerne i København via en af de apps, der er koblet op på kommunens parkeringssystem.
Udviklingen betyder, at der bliver stadigt færre, der betaler med mønter og betalingskort. Det sker kun i henholdsvis 4 og 16 procent af betalingerne.
Der er cirka 900 parkeringsautomater i Københavns Kommune. Dem går man nu i gang med at omprogrammere.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned