Små drenge får kickstartet puberteten med hormoner
De fejler i medicinsk forstand ikke noget. Alligevel sætter læger raske teenagedrenge i behandling med hormoner for at kickstarte en pubertet, som drengene af sig selv ville komme i med lidt forsinkelse, skriver Jyllands-Posten.
Årsagen er, at det for nogle drenge er psykisk belastende at være den mindste i klassen. De opsøger derfor læge og bliver henvist til landets børneafdelinger.
- Det er en af de få situationer, hvor man oplever teenagedrenge sidde og græde i konsultationen, så tårerne triller, siger overlæge Anne Højberg, Aalborg Universitetshospital.
Hun er en af de læger, som undersøger og behandler drengene for forsinket pubertet, der kan være meget problematisk for både selvtilliden og deres daglige liv, lyder det.
- Det kan ødelægge hele deres hverdag i den periode. De bliver ydmyget, fordi de er så små og spinkle. Det skal man have stor respekt for, siger Anne Højberg ifølge Jyllands-Posten.
Antallet af drenge, der bliver undersøgt for forsinket pubertet, er steget med 170 procent på ti år. Alene sidste år fik landets sygehuse besøg af 503 drenge i aldersgruppen 15 til 19 år, viser tal fra Landspatientregisteret.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde