Smartphone-tyve ruinerer danske unge
Foto: Marcio Jose Sanchez
Marcio Jose Sanchez
Modsat bankerne, som betaler, når kunderne får lænset deres kreditkort, lader teleindustrien folk betale, når det vurderes, at man ikke hurtigt nok har spærret mobilen.
Tusindvis af især unge får hvert år stjålet de smartphones, som ofte koster 4.000 kroner. Men mange kan lægge 8.000 kroner oven i det tab. For tyve ringer for op til 60 kroner i minuttet til fjerne dele af verden og til overtakserede fupnumre, så det løber hurtigt op i formuer, inden telefonerne spærres.Det skriver metroxpress.
- Det er ufatteligt, at forbrugerne må tabe store beløb på, at teleskaberne ikke har formået at udvikle en teknologi, der automatisk lukker mobilerne, inden det går så galt, synes Anette Høyrup, seniorjurist i Forbrugerrådet, til metroxpress.
Modsat bankerne, som betaler, når kunderne får lænset deres kreditkort, lader teleindustrien folk hæfte for 8.000 kroner, når det vurderes, at man ikke hurtigt nok har spærret mobilen.
Sådan en vurdering kan man klage over til Teleankenævnet, men i strid med loven undlader selv store selskaber som TDC, Telenor, 3 og Telia ofte at fortælle kunderne om den mulighed, viser en række sager, metroxpress har fået indsigt i.
- Det er et kritisabelt sjusk, siger Anette Høyrup.
Forbrugerrådet mener, at teleskaberne skal hæfte for alt misbrug, også de 1.100 kroner, som altid er selvrisikoen.
- For i realiteten udstyrer de kunderne med, hvad der svarer til et kreditkort uden en pinkode, siger hun. Telekommunikationsindustriens direktør, Jakob Willer, siger, at kunderne bærer ansvaret for at passe på deres telefoner og for at undgå misbrug ved prompte at spærre efter et tyveri.
- Der er ikke noget, vi hellere vil, end at standse svindel og misbrug, siger jakob Willer til metroxpress. Han beklager over for avisen, at selskaberne ikke vejleder kunderne bedre i at klage.
Han siger, at kunderne har en mulighed for at sætte ?loft' over forbruget, hvilket kan begrænse misbrug.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned