- Der er meget vand, og vi har ikke flere pumper, vi kan sætte ind.
Sådan lyder den alarmerende melding fra pumpemesteren på Nordeuropas største pumpestation, Audebo Pumpestation i Odsherred.
Det skriver fagbladet Ingeniøren på sin hjemmeside.
Normalt er digerne, der skal beskytte den inddæmmede lammefjord mod vand, 1,30 meter over daglig vande, men mandag klokken 10.15 var der 20 centimeter tilbage.
- Vandstanden er høj herude. Vi pumper 14.000 kubikmeter vand ud i timen. Men selv om vores pumper kører på fuld kraft, kan de ikke følge med, siger anlægsforvalter Henrik Madsen til ing.dk.
Rundt om Lammefjorden er der gravet en 40 kilometer lang kanal, der skal lede vandet ud i Sejrøbugten og Isefjorden, så det ikke oversvømmer Lammefjorden.
- Vi er ved at inspicere digerne nu. Ud over de 40 kilometer dige rundt om Lammefjorden har vi en to kilometer lang hoveddæmning ud mod Isefjorden. Den skal først og fremmest være i orden, understreger han.
- Går der hul på digerne, kommer der store vandmasser ind. Så det er vigtigt, at de holder!
- Vi har en mand med rendegraver, der kører rundt og tjekker for muldvarpeskud og mosegrisehuller, hvor vandet begynder at løbe igennem. De huller skal han lukke, men han skal først og fremmest holde øje med, at vandet ikke løber over, fortæller Henrik Madsen til ing.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde