Smittede kan nu give oplysninger på nettet og undgå telefonkø
På sundhed.dk kan smittede selv indtaste oplysninger og behøver ikke tale med smitteopsporingen.
Coronasmittede behøver ikke længere tale i telefon med smitteopsporingen.
Torsdag er en selvbetjeningsløsning på sundhed.dk gået i luften, hvor man selv kan angive sine oplysninger - for eksempel hvor man blev smittet.
Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse.
Smitteopsporingen vil fortsat ringe til smittede personer, hvis der er behov for yderligere oplysninger.
Det er stadig muligt at ringe til smitteopsporingen, hvis man har brug hjælp og ikke ønsker at indtaste oplysningerne digitalt.
Der har på det seneste været rekordhøje smittetal i Danmark. Det har betydet et stort pres på smitteopsporingen, hvor både smittede og nære kontakter har siddet i telefonkø i timevis for at komme igennem på telefonen.
- Den nye digitale selvbetjeningsløsning gør smitteopsporingen nemmere for den enkelte smittede, der hurtigt kan give os de mest relevante informationer.
- Vi håber, at mange smittede vælger at gøre brug af den, siger Birgitte Drewes, vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed, i pressemeddelelsen.
Den nye løsning gælder indtil videre ikke for børn under 15 år. Derfor vil smitteopsporingen fortsat ringe ud til de smittede børns forældre.
I sidste uge blev der også lavet en ny selvbetjeningsløsning for nære kontakter, så de kan komme foran i testkøen uden at skulle ringe til smitteopsporingen.
Det gør man ved, at smittede giver et rekvisitionsnummer fra deres coronapositive PCR-test videre til deres nære kontakter, som kan bruge nummeret på coronaprøver.dk til at bestille en PCR-test.
Rekvisitionsnummeret kan findes på sundhed.dk eller i app'en MinSundhed.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde