Mens sundhedsminister Bertel Haarder (V) mandag ikke ønskede at uddybe baggrunden for de skærpede krav ved fedmeoperationer, så forklarer ministeriet - på Ritzaus begæring - den proces, der ligger bag den politiske beslutning.
Det viser sig, at arbejdet med at ændre reglerne ved fedmeoperationer er sket i to arbejdsgrupper. Den store, fagligt funderede gruppe, kunne ikke nå at afslutte arbejdet i år, lød vurderingen i november.
Arbejdet blev derfor overført til en smallere arbejdsgruppe, oplyser ministeriet i sin redegørelse.
Det blev i november vurderet, at "arbejdet på fedmeområdet kunne finde sted inden for en snævrere ramme, fordi der allerede findes en faglig fællesprotokol for kirurgisk behandling af svær fedme i Danmark fra 2008 udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, som den mindre gruppes arbejde kunne tage udgangspunkt i".
Ministeriet skriver i redegørelsen til Ritzau, at der på møderne flere gange var udmeldinger fra medlemmerne i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe om, at det ikke ville være muligt at nå hele vejen rundt i en bred beskrivelse af retningslinjerne, såfremt arbejdet skulle være færdigt inden udgangen af 2010.
Fedmeeksperten, professor Bjørn Richelsen, afviser, at de politiske krav til fedmeoperationer hviler på et fagligt grundlag.
- Jeg har hverken skrevet eller godkendt de anbefalinger, og jeg vil ikke tages til indtægt for dem, siger Bjørn Richelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker