Snak, snak og endnu mere snak er medicinen, der skal bekæmpe efterveer hos eleverne på Herlev Gymnasium efter gårsdagens dramatiske knivstikkeri. Her blev to drenge på henholdsvis 17 og 19 år stukket ned foran skolen for øjnene af flere andre unge.
- I første omgang har vi tænkt os at koncentrere os om de elever, der har været vidne til episoden. De skal have noget psykologhjælp og mulighed for at tale episoden igennem, fortæller rektor på Herlev Gymnasium, Jan Vistisen.
Skolen har fået hjælp fra kommunens pædagogisk-psykologisk afdeling og fra Falck, hvor de har rekvireret en krisehåndteringsekspert til dem, der måtte have behov for det.
- Vi kan ikke gøre meget andet end at tale med eleverne. Hvis der så er nogen, der reagerer voldsomt på episoden, så vil vi være meget opmærksomme på at få videredistribueret dem til professionel psykologhjælp, siger Jan Vistisen.
Dagen i dag starter - i alle klasser - med en snak, hvor eleverne orienteres om episoden og kan få tingene talt igennem. I de to klasser, hvor knivstikofrene går, vil der være ekstra bearbejdning.
- Vi glæder os mest af alt over, at de to drenge er uden for livsfare og i bedring, og at politiet fortæller os, at de har gode spor i sagen, siger Jan Vistisen.
Politiet efterlyste i går en mørk Opel Vectra, der kørte rundt i området. Den blev set kørende søgende rundt i området umiddelbart før knivstikkeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde