Så efter en noget våd vinter er der håb for dem, der elsker en tur på kælkebakken.
- Specielt i Jylland vil det blive ved med at sne resten af dagen. De kan se frem til mellem en og fem centimer mere i dag, siger Michael Skelbæk, vagthavende hos DMI.
- Men når den her omgang så er overstået, ser det ud til, at vi skal frem til torsdag eller fredag, før der kommer nye forsyninger.
På nuværende tidspunkt er sneen faldet tykkest på Sjælland med op mod seks centimeter. Andre steder i landet er der kun faldet en enkelt centimeter.
Kaster man blikket på termometeret, ser det ud til, at den hvide dyne blive liggende foreløbigt.
- Temperaturerne ligger i øjeblikket et pænt stykke under frysepunktet med en 2-3 graders frost, siger Michael Skelbæk.
De kommende dage bliver det en anelse varmere, uden at det dog betyder, at det er klogt at lade den tykke sweater og uldsokkerne blive hjemme.
Temperaturerne vil stadig være solidt placeret under frysepunktet.
- Samtidig vil vi få en tiltagende østlig vind, så det vil føles noget koldere udenfor, og noget af sneen vil begynde at fyge, siger DMI's vagthavende.
Når sluserne åbnes igen torsdag, er det især Bornholm og ned mod Møn, Lolland, Falster og det sydlige Lolland, at der vil falde sne.
- Og fredag vil en front dannet over kattegat give sne langs den jyske østkyst, Nordfyn og nordvest Sjælland, siger Michael Skelbæk.
Sidst på ugen vil dagstemperaturerne ligge på omkring fem frostgrader og nogle nætter vil det lokalt fryse helt ned til minus 15 grader.
Et kig i den meteorologiske krystalkugle afslører, at kulden ikke har tænkt sig at forlade Danmark igen lige med det samme.
- Så langt øjet rækker lige nu, altså frem til den 10.-11. februar, kan det godt se ud som om, det er kulden, der vinder med dagsfrost, siger Michael Skelbæk.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker