Sne rammer Danmark på årets første forårsdag
Selv om kalenderen skriver 1. marts, er et snevejr på vej ind over Danmark. Det kan give glatte veje onsdag.
Tirsdag er forårets første dag, men der er ikke meget forår over vejret i aften og nat. Dele af Danmark bliver nemlig ramt af sne i løbet af aftenen, hvor et snevejr passerer Danmark, oplyser DMI.
Sneen rammer det vestlige Jylland allerede i løbet af tirsdag eftermiddag og trækker senere hen over det østlige Danmark. Det vil starte som sne og i løbet af natten overgå til slud eller regn i den sydvestlige del af landet.
Nedbøret og temperaturen omkring frysepunktet, betyder, at bilister skal være opmærksomme på glatte veje tirsdag aften og onsdag morgen, forklarer DMI's vagtchef Anja Bodholdt.
- Det kan også overgå til noget mere vådt nedbør, men hvis temperaturen stadig ligger lige over frysepunktet, kan det også blive glat på den måde. Jeg tror, at der i morgen tidligt vil være sne og isglatte veje mange steder.
- Det er en ret drilsk situation, siger hun.
Det er både jyderne og danskerne i det østlige Danmark, som skal passe på de glatte veje.
Der vil lande mest sne i Jylland, hvor der kommer omkring fem centimeter. Længere østover, vil der kun komme omkring en til to centimeter frem til i morgen tidligt.
Temperaturerne i aftentimerne tirsdag er faldende til omkring frysepunktet, og i løbet af natten begynder temperaturen at stige hen over natten, hvor det vil gå over til regn.
På trods af at foråret starter med en omgang sne, kan danskerne se tilbage på en vinter, der var særdeles mild. Vinteren 2015 til 2016 blev således den tiende varmeste, som DMI nogensinde har registreret.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde