- Vi gør det aldrig, aldrig mere.
Det siger Niels Kejlstrup fra Ballerup. Han, hustruen og en 90 år gammel mor blev reddet ind til Almegårds kaserne i Rønne fra snemasserne ved Hasle, hvor de havde forvildet sig ud i bil trods politiets advarsler om ikke at køre ud i det forrygende bornholmske vintervejr.
- Vi var desperate, men dumme. Men vejret så ikke så slemt ud i Rønne. Når politiet siger, man skal holde sig væk fra vejene, så skal man gøre det, siger Niels Kejlstrup.
Niels Kejlstrup var sammen med sin hustru og den 90-årige mor taget til Bornholm for at holde jul hos to børn og deres svigerforældre i Allinge. De kom med færgen Povl Anker onsdag aften og overnattede på færgen, da de juleaftensdag om formiddagen forsøgte at nå juleaften hos familien i Allinge.
I stedet er de nu indkvarteret på kasernen i Rønne, hvor de må tilbringe juleaften.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker