Snebyger sniger sig ind fra Nordsøen
Især sønderjyderne skal skynde sig at komme i tøjet, når de forlader dundynerne denne morgen. Temperaturen har natten igennem ligget på mellem 10 og 12 minusgrader og som i det øvrige land varer frosten ved.
I morgentimerne ventes temperaturen at stige til mellem en og fem graders frost.
- De koldeste temperaturer i nat har vi oplevet i Syd- og Sønderjylland. I resten af landet har det typisk ligget mellem to og otte graders frost, siger vagtchef Jørn Thomsen fra DMI.
- Men det har været med en frisk vind fra nordvest, så det har føltes rigtig koldt, konstaterer han.
Store dele af landet vågner også op til nyfalden sne. Især i Nordjylland samt på Fyn og Sjælland er sneen drysset ned i løbet af natten.
Og det klassiske vintervejr fortsætter med frost, sne og nogle få solstråler.
- Det bliver en rigtig vinterdag. Resten af dagen vil der komme snebyger på Sjælland og i Nordjylland og sidst på eftermiddagen venter vi, at det sydvestlige Danmark rammes af ret kraftige snebyger, som trækker ind fra Nordsøen, siger Jørn Thomsen.
Han forudser, at der kan falde op til 10 centimer sne i de sydvestlige egne.
- Der vil flere steder i landet være en smule solskin i løbet af dagen, siger han.
Men frosten har overtaget i øjeblikket. Natten til torsdag vil visse steder af landet igen opleve minusgrader på ned til 10 med klart vejr.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned