Tirsdag var en travl dag for Falckreddere i især Jylland, da sneen for alvor lagde sig over det jyske land og gjorde vejene usikre for bilisterne.
Falck kalder det deres første vinterdag, fordi hundredvis af bilister måtte trækkes fri af grøfter og på anden måde få hjælp på grund af vintervejret.
- Det har været en travl dag. Vi har på landsplan været ude til 776 fritrækninger. Det har været klart værst i Nord- og Midtjylland. Særlig i det østjyske område, siger Jeppe Ilkjær, pressemedarbejder ved Falck ved 21.00-tiden.
DMI lover dagsfrost og snebyger onsdag, og det er Falck forberedt på kan give endnu en travl dag.
- Nu ser det ud til, at det bliver koldt i vejret, så vi regner med at hjælpe en masse mennesker med at starte deres biler først og fremmest, og så må vi se, hvordan snevejret arter sig. Så mon ikke, vi får lidt at gøre i morgen tidlig også, siger Jeppe Ilkjær.
Vejdirektoratet råder bilister til at køre forsigtigt onsdag morgen, og at man skal væbne sig med tålmodighed eller tage tidligt hjemmefra for at komme på arbejde til tiden.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde