Sneen kommer - og den bliver

Efter at danskerne forgæves har spejdet efter rigtigt vintervejr, er på sneen vej, og det lige mens mange holder vinterferie. De sydvestlige egne lagde ud allerede i morgentimerne, og i løbet af dagen breder sneen sig til resten af landet. Kun det nordlige Jylland går fri, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Mest sne får Sjælland og Bornholm, hvor det fortsætter med at drysse både i nat og i morgen. Her kan der ventes mellem 10 og 15 centimeter, mens andre dele af landet må nøjes med et tyndt lag.

Forholdsvis kolde temperaturer sikrer, at sneen bliver liggende ugen ud og sandsynligvis også i weekenden, hvor meteorologerne venter ned til mellem fem og ti graders frost.
/ritzau/




Drømmen om den store snemand eller en kælketur går alligevel i opfyldelse.

Offentliggjort Sidst opdateret