Sne og is forsinker flytrafikken i Københavns Lufthavn i Kastrup torsdag formiddag med op til 55 minutter.
Mange fly er dækket af et fem til otte centimeter tykt islag, og flyselskaberne har derfor måtte tage varmekanoner i brug for at tø flyene op, så de er klar til afgang.
- Den mængde sne og is, der er på de fly, der har holdt parkeret natten over, betyder, at der vil være forsinkelser specielt i morgentrafikken. Flytrafikken ud af Københavns Lufthavn er forsinket med en halv time i gennemsnit, siger lufthavnens pressechef, Søren Hedegaard.
Lufthavnen har i disse dage ekstra travlt med at modtage de stats- og regeringschefer, der kommer til København i forbindelse med klimatopmødet, men de vil ikke blive ramt af nævneværdige forsinkelser, oplyser Søren Hedegaard.
Torsdag formiddag var landingsbanerne ryddet for sne og is, så den indgående trafik kunne forløbe efter planen.
- Og vejrudsigten ser ikke så sort fra vores bord, siger Søren Hedegaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned